mandag den 17. september 2012

Fotoalbum på din computer

Er du typen der har mange billeder til at ligge på din computer der fylder mere og mere, så har jeg et fif her til hvordan du kan få mere plads, og samtidig bibeholder de billeder du har...

Det er jo sådan med digital kameraer i dag, at de kan tage bedre og bedre billeder - og det er jo fantastisk! Men det gør også at billederne fylder mere på din computer/harddisk, og det kan jo være knap så fantastisk. Fordelen ved at opløsningen eller formatet i billedet er højere, hvorfor det fylder mere, er hvis du f.eks. skal have billedet printet ud som plakat, eller generelt bare i et større format end det der vises på skærmen. Men hvad så hvis ikke du har det behov?

Ja, så kan du klikke ind på den her hjemmeside: www.imageresizer.codeplex.com og downlaode et program der hedder image resizer. Programmet er et hjælpeprogram der lader dig ændre størrelsen på en eller flere udvalgte billedfiler så du på ingen tid har du plads til meget mere på din computer/harddisk. Det er også en fordel at bruge programmet, hvis der skal vedhæftes billeder i en mail eller lignende, så der ikke er så meget data der skal sendes/overføres. Ligeledes hvis du gerne vil have nogle billeder overført til din mobiltelefon, da den aldrig vil udnytte det oprindelige billede. 

Og husk nu - du kan jo bevare originalen, ved at kopiere billederne inden de bliver resized. 


Kort om resize programmet:
  • når du downlaoder det kan du gemme programmet på din computer
  • du kan vælge mellem 5 forskellige størrelse (herunder en til mobiler)
  • du kan til/fravælge om du vil lave dit resize som en kopi af dit billede, eller som en erstatning

Resizer til PC
  • Find det eller de billeder du vil gøre mindre (du kan markere flere en ét)
  • Højreklik på billedet og vælg Resize Pictures
  • Vælg det format dit nye billede skal have
  • Vælg om det skal være en kopi eller erstatte dit oprindelige billede




Resizer til MacBook
Jeg brugte selv programmet da jeg havde en HP computer, og det fungerer nemt og godt. I dag bruger jeg det ikke, da HP'en er skiftet ud med en MacBook Air. Denne funktion  med at resize er indbygget i Billedfremviseren, dvs. når du har åbnet billedet. Her skal du gå ind i:
>menulinje
>værktøjer
>juster størrelse
>tilpas i
>vælg formatet (jeg plejer at bruge 1280x1024)








Held og lykke med det, hvis du vælger at bruge programmet. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar