mandag den 1. oktober 2012

Opret årskalender

Det her er virkelig smart! Du kan oprette en kalender lige til at printe ud, på hjemmesiden www.kalendersiden.dk. Jeg har netop lavet en til min klasse hvor der står fødselsdage, deadlines og ferier på. Du kan ændre i farver, logo, baggrund osv - og så kan du gemme den.

Hvis du har en mailkonto ved google, altså en gmail.com - så kan du importere din kalender, så ikke du skal kriv alt ind en gang til.








torsdag den 27. september 2012

At rejse er at leve...

Jeg elsker at komme væk fra det danske i en rum tid - af og til. Og allerede nu har jeg været mange steder rundt om i verden, og hvis jeg kunne ville jeg rejse hver gang jeg havde lyst til det :) 

Meeennn.... Det koster jo også! I juni 2011 tog jeg en måned afsted til Australien, og i den anledning gik kampen ind for at finde den billigste flybillet. Jeg har brugt en del timer på at google her og der og alle vegne, men den bedste prissøgningsmaskine jeg fandt til netop det formål, blev altså www.momondo.dk og derfor deler jeg den nu med dig! :)

Det er en nem hjemmeside at finde ud af, og den søger via rigtig mange flyselskaber/afgange (en af mine søgninger kom op på 841 hits) 

En rigtig god ting herinde er også, at hvis du søger en rejse fra f.eks. København-London torsdag-søndag, så kommer der et søjlediagram der viser hvad priserne er på de andre forskellige dage - så hvis man kan rejse fleksibelt, kan man gøre det på "billig"-dagene




mandag den 17. september 2012

Fotoalbum på din computer

Er du typen der har mange billeder til at ligge på din computer der fylder mere og mere, så har jeg et fif her til hvordan du kan få mere plads, og samtidig bibeholder de billeder du har...

Det er jo sådan med digital kameraer i dag, at de kan tage bedre og bedre billeder - og det er jo fantastisk! Men det gør også at billederne fylder mere på din computer/harddisk, og det kan jo være knap så fantastisk. Fordelen ved at opløsningen eller formatet i billedet er højere, hvorfor det fylder mere, er hvis du f.eks. skal have billedet printet ud som plakat, eller generelt bare i et større format end det der vises på skærmen. Men hvad så hvis ikke du har det behov?

Ja, så kan du klikke ind på den her hjemmeside: www.imageresizer.codeplex.com og downlaode et program der hedder image resizer. Programmet er et hjælpeprogram der lader dig ændre størrelsen på en eller flere udvalgte billedfiler så du på ingen tid har du plads til meget mere på din computer/harddisk. Det er også en fordel at bruge programmet, hvis der skal vedhæftes billeder i en mail eller lignende, så der ikke er så meget data der skal sendes/overføres. Ligeledes hvis du gerne vil have nogle billeder overført til din mobiltelefon, da den aldrig vil udnytte det oprindelige billede. 

Og husk nu - du kan jo bevare originalen, ved at kopiere billederne inden de bliver resized. 


Kort om resize programmet:
  • når du downlaoder det kan du gemme programmet på din computer
  • du kan vælge mellem 5 forskellige størrelse (herunder en til mobiler)
  • du kan til/fravælge om du vil lave dit resize som en kopi af dit billede, eller som en erstatning

Resizer til PC
  • Find det eller de billeder du vil gøre mindre (du kan markere flere en ét)
  • Højreklik på billedet og vælg Resize Pictures
  • Vælg det format dit nye billede skal have
  • Vælg om det skal være en kopi eller erstatte dit oprindelige billede




Resizer til MacBook
Jeg brugte selv programmet da jeg havde en HP computer, og det fungerer nemt og godt. I dag bruger jeg det ikke, da HP'en er skiftet ud med en MacBook Air. Denne funktion  med at resize er indbygget i Billedfremviseren, dvs. når du har åbnet billedet. Her skal du gå ind i:
>menulinje
>værktøjer
>juster størrelse
>tilpas i
>vælg formatet (jeg plejer at bruge 1280x1024)








Held og lykke med det, hvis du vælger at bruge programmet. 



tirsdag den 11. september 2012

Online ønskeseddel

Her er et lille online værktøj til dig som nemt vil dele dine ønsker med andre, når tiden til det er.

www.onskeseddel.dk er et nemt site hvor man kan liste sine ønsker med billede, skrive en henvisning og pris på. Det er samtidigt også nemt at opdatere ønskesedlen, så når du lige pludselig sidder og surfer rundt på nettet og ser noget di pludselig godt kunne bruge, så er det bare at gemme et billede af det, og oprette ønsket på din ønskeseddel. Print funktionen tillader at du både kan printe ud med eller uden billede - kan det blive nemmere?? :)

God fornøjelse med ønskerne! 






mandag den 10. september 2012

Skrald på com


I køkkenet og på computeren!
Hvis du kender til mærket Vipp, så ved du at det er et mærke man kun har råd til, hvis man har penegene eller har sparet op til det længe.


Sjov app...
Hvis du ligesom mig syntes at Vipp er et herligt mærke, så kan du via deres hjemmeside downloade et ikon til din papirkurv på computeren. Det tager ca. 1 minut og så har du et lidt hyggeligere skrivebord på din computer ;) Download app'en her


søndag den 18. marts 2012

Søg let på nettet (Ctrl+F)

I torsdags snakkede vi om i dansk, at man læser anderledes på nettet end i en bog - især når man surfer, surfersøger eller fuldtekstsøger! 
Endnu en smart ting ved at læse på nettet, som jeg opdagede ved et heldigt tilfælde, er at du kan søge på et ord! Det er en fantastisk funktion når man slår noget op på google og bliver linket over til en side med det der svarer til møg meget skimning. Her sparer du nemlig din hjerne for at anstrenge sig sådan for at finde liiiiige det ord det hele startede med :)



Instruksen til dette er - rimelig simpel vil jeg sige...

  1. Gå ind i din internetbrowser
  2. Tryk Ctrl+F på en gang
  3. Et søgefelt dukker op - skriv ordet du søger og tryk på "Enter"


fredag den 16. marts 2012

Dropbox

Vi skal have Dropbox - aaaalle sammen! Men hvorfor...
Det skal vi fordi det bare er ski'e smart. Det kan altså godt betale sig at få sat sig ned og give sig tid til at hente programmet og finde ud af hvad det er og hvad det kan.


Med dropbox slipper du for at skulle lagre dine filer på USB eller sende med e-mail


Kort fortalt går Dropbox ud på, at du kan lagre en fil på en computer (i din Dropbox) - og den selvsamme fil kan åbnes på en anden computer. Altså synkroniserer Dropbox de mapper du laver og deler med andre, via internettet. Billedet herunder viser at du fra forskellige enheder kan trække de samme filer frem, endda også på din telefon!




Filmklippet her illustreret konceptet i Dropbox

So ein Ding har anmeldt Dropbox - se klippet her

Få Dropbox som app til din iPhone her

Sikkerhedsbrist hos Dropbox - læs her

Det er ikke alt du skal gemme på Dropbox, da det lagres online. Læs en skræmmehistorie her


Dropbox Help Center - klik her


Vi ses i boxen! :)



torsdag den 15. marts 2012

Gem et skærmbillede (Print Screen)

Så er der lidt "it-støtte", om man kan kalde det det - men nogle af jer vil gerne gemme et billede på computeren, som man umiddelbart ikke kan hente som et billede. Det er o møgirriterende når man ikke kan det - men jeres computer kan faktisk trylle lidt her! I har nemlig alle på jeres tastatur en tast der hedder "Shift" (pil op ikon) og en der hedder "PrtSc".

OBS - tastaturene er forskellige fra producent til producent, men tasterne sidder ca. som illustreret herover


Så for at gemme et billede på computeren (f.eks. en rute på google maps, et billede der ikke kan hentes osv.) skal du:
  1. Tryk begge taster ned (Shift+Prt Sc), så tager computeren automatisk et billede af det der er på skærmen.
  2. Åben PowerPoint
  3. Højreklik på lærredet og klik "Sæt ind"
  4. Nu er billedet sat ind, hvis du vil beskære det skal du dobbeltklippe på billedet. Værktøjslinien øverst vil vise "Beskær" ikonet. Klik på det og beskær dit billede.
  5. Højreklik på billedet, og tryk "Gem som billede". Vælg den mappe og titel du vil gemme billede som.
  6. Nu kan du bruge sit skærmdump som JPEG billede :)
Grunden til at du skal lægge billedet ind i power point er, at Word ikke har funktionen "Gem som billede" - hvorfor aner jeg ikke, det er faktisk lidt forældet! På en Mac computer arkiverer den billedet i det du laver skærmbilledet (Shift+Prt Sc) - hvilket sparer dig for besværet med at skulle åbne Powerpoint. 

Her er lidt skærmbilleder fra min computer (opsætningen er lidt anderledes end jeres) 
- men princippet er det samme, så hvis du er mere visuel - så tag et kig på disse :)


Trin 2 og 3


Trin 4

Trin 5

Trin 6

Og så ligger billedet i din mappe.
God fornøjelse med at klikke løs på computerkameraet! ;)




onsdag den 14. marts 2012

Få penge fra din gamle mobil

Din mobil er faktisk stadig penge værd, uanset om du har haft den i 1 måned eller i flere år.

www.smartdrop.dk er sitet hvor du kan få penge for din mobil. Ved hjælp af en søgefunktion på startsiden kan du nemt finde ud af hvor meget din telefon er værd, så hvorfor ikke komme af med den gamle inden du får en ny? :)

Her kan du læse en artiklen om sitet: www.fpn.dk

"Uha, kan jeg få noget der er endnu mere moblit end den her???"

mandag den 12. marts 2012

Underholdende Sjovt og Blæret (USB!;)


De af jer der læser denne Medie Blog ved højst sandsynlig hvad en USB pind er, og de fleste af jer har sikkert op til flere til at ligge i lommerne, penalhuset eller hvor der sådan en kan gemme sig :)
For de af jer der ikke ved hvad en USB er, så er det hvad vi før kaldte for en diskette eller en cdrom, dvs. en enhed hvor vi fra en computer kan lagre nogle filer, som vi kan overfører til en anden computer ved hjælp af netop denne enhed. 
Disketten og cdrom'en var dog lidt kluntede, ikke kun i deres format, men også i deres hukommelsen. En diskettes hukommelse var på ca. 1,44 MB - hvilket jo er ingenting i forhold til de USB'er man i dag kan få på op til 64 GB! Så heldigvis er USB'en kommet til for at lette vor alles hverdag - der kan være utrolig meget hukommelse på ingen plads.







En standard USB pind er jo for det meste rimelig neutral, men jeg har fundet nogle ved hjælp af google, som har fået sig lidt af et ansigtsløft og som nemt gør hverdagen lidt sjovere, se bare her:)











Se flere sjove her:



tirsdag den 6. marts 2012

Addicted to...

Hmmmm....

Det er som om, at der er et eller andet over det der Facebook. Alle ved hvad det er, om de er aktive brugere, passive brugere, eller nægter at være brugere af dette site. På en eller anden måde har Facebook sneget sig ind under huden på mange af os, og vi skal helst ind og "like", "tagge", "checke ind" eller "poke"til vores venner - som vi kalder dem  på Facebook, men hvor meget venskab er der egentlig over sitet? 

Jeg selv kan logge ind op til flere gange dagligt - skal lige se om der er sket noget nyt i min lille virtuelle verden. Og hvor kan jeg blive kedeligt skuffet når ikke der er et rødt ikon på notifikation- eller beskedbaren. Jeg har forsøgt mig med en afvænningskur for et par år siden, hvor mit Face-forbrug var helt ude af propertioner. Jeg havde lige fået mig en super smart iPhone (dengang den hed 3G), og Facebook app'en lå selvfølgelig på favoritlinien, hvorfor jeg efter ingen tid pr. automatik klikkede ind på sitet. Dårlig vane, for pludselig sad jeg i et forum med levende mennekser, og havde travlt med at tale med de mennesker der var i min telefon. Hvor mange af os har ikke prøvet at være tilskuer til en sådan person? Og hvor fedt at det lige??

I dag kan der (heldigvis!) godt gå dage før jeg klikker ind og kigger, men jeg er kun "nået dertil", fordi jeg har været bevidst om mit Face-forbrug. Jeg smider af og til en statusopdatering og deler nogle billeder fra andre jeg syntes kan bidrage til et smil på læben, og så opretter jeg sommetider et fotoalbum, så den del af familien jeg ikke ser så ofte har en lidt bedre chance for at følge med. Jeg har fundet ud af hvordan jeg vil bruge Facebook, og her kommer det interessante jo også - for dette medie bliver jo brugt på så mange forskellige måder! 

En måde at bruge det på som jeg kan blive vældig træt af er når jeg falder over en opdatering der hedder "Signe: har lige spist en tunsandwich", "Rasmus: Se min lækre aftensmad (fotografi af maden) og "Helle: tagget "I min lejlighed" - hvorfor er det så vigtig at fortælle sine Facebook kontakter disse ting? At annoncere sig selv minut, efter minut, efter minut...

Når det så er sagt, så er der jo også en grund hertil - for at det ikke lidt rart når andre på Facebook træder ind på ens update og kommenterer eller "liker"? Det skal jeg da ærligt selv sige "JO!" til :-) En forklaring hertil kan faktisk være (se metroexpress link herunder) - at stoffet dopamin træder i kraft når vi bevæger os rundt i Facebook universet. Dopamin udløses af social kontakt - virtuel som virkelig. Det giver da meget god mening et eller andet sted. 

Læs artikeler om Facebook afhængighed her:www.metroxpress.dk   www.videnskab.dk

Men alt i alt syntes jeg at Facebook er en rigtig godt site til at holde kontakten med venner og familie fra nær og fjern. I sommers da jeg var ude at rejse mødte jeg nogle fantastiske mennesker fra bl.a Texas og England, og takket være Facebook kan jeg stadig se til dem, og smide en hilsen i ny og næ. Det er altså noget nemmere end e-mails, og man er altså "tættere" på folk. 

Mit eget afhængighedsforhold til Facebook har jeg fået manet lidt til jorden ved at løfte knoglen og ringe til min ven, i stedet for at kommentere og surfe rundt virtuelt på den persons væg (eller tidslinje som man nu også kan få...) 
Det er en god måde at komme ud af "Face-boblen" på. Lav nogle aftaler og snak med hinanden ansigt til ansigt om hvordan det går, i stedet for at sidde i en chatrude i 3 timer. 

Min dopamin får mere værdi af mine venners fysiske tilstedeværelse, frem for deres virtuelle - hvad med din? ;)


10 tegn på at du er afhængig af Facebook:

1.
 Du tjekker, hvad der er sket på Facebook morgen, middag og aften.  

2. Uden du har bemærket det, er de sidste par timer fløjet forbi, mens du har kigget på billeder af bekendte og deres bekendte og deres bekendte... 

3.
 En date arrangeres ikke ude i byen, men på Facebook, hvor du er blevet "poked."

4.
 Fødselsdagshilsner klares uden porto og kuvert med en "happy birthday balloon" på Facebook.

5.
 Hvorfor gå i byen og score drinks, når du kan score virtuelle drinks på Facebook?

6.
 I et desperat forsøg på at få flere venner end dine ekskærester, add'er du også din gamle skolelærer.

7.
 Den eneste grund til, at du tjekker mail, er for at se, om der er nyt fra Facebook.

8.
 Du tager kun billeder for at kunne lægge dem ud på Facebook.

9.
 Du skriver en besked på din vens wall og opdager, at det også er dig, der har skrevet de sidste 20 beskeder.

10.
 IT-administrationen på Facebook sender dig en besked om overforbrug.



FB-Facts
  • Grundlagt i 2004 af Mark Zucerberg 
  • I dag mere end 845 mio. månedlige aktive brugere (december 2011)
  • Ca. 20% af brugerne er fra USA og Canada, de sidste 80% strækker sig over resten af verden
  • Eksisterer på mere end 70 sprog
  • Mere end 3000 ansatte